Livet i en Solby

Der findes endnu ingen solbyer, og det er derfor svært at beskrive præcis hvad det er. I det følgende er lavet en fiktiv beskrivelse af livet i en Solby, for at give et indtryk af hvordan det kunne tage sig ud.

En Solby er et lokalsamfund præget af fællesskab, kreativt virke og en god balance mellem arbejde og privatliv. På trods af, at der er et aktivt ydre liv, kan man ikke undgå at bemærke et nærvær og en indre stilhed, som er anderledes, end man er vant til. Det er som om, det i denne atmosfære er lettere at tænke frit og kreativt. Livet har således en roligere rytme end det hektiske moderne liv. Af denne grund er der mange kunstnere og kreative mennesker, som kommer her i kortere eller længere perioder for at lade op og finde inspiration.

Kommunikation og principper

Når man flytter ind i Solbyen, er der visse grundlæggende principper og adfærdsregler, man skal indordne sig under. Disse regler har til hensigt at stimulere den personlige udvikling og hjælpe med at forvandle de psykologiske barrierer, som folk har imod at erkende deres indre guddommelighed og skabende evner. Relationerne mellem folk er således præget af en stor ærlighed og ligefremhed. Ukonstruktiv adfærd som f.eks. krukkeri, falsk beskedenhed og arrogance kommer hurtigt til kort, og folk opdager, at livet er meget lettere, når man er ærlig og direkte i sin kommunikation.

Glæde, frihed og kreativitet

Glæde og kreativt selvudtryk er en grundtone i fællesskabet. Den individuelle kreativitet må selvfølgelig ske under hensynstagen til fællesskabets behov, men man ved af erfaring, at den væsentligste barriere for glæde og kreativitet ikke er af ydre karakter, men bunder i psykologiske mekanismer. Ved at være ærlig i sit selvudtryk, giver man også andre licens til at være det, og det skaber en positiv udviklingsspiral.

Folk kan selvfølgelig være uenige om ting, men når de reelle følelser og tanker, der knytter sig til denne uenighed bliver udtrykt (så godt man nu kan), så leder det ofte til opfindsomme løsninger. Erfaringsmæssigt er de største kilder til uenighed misforståelser og manglende selvaccept. Når en person har svært ved at acceptere og udtrykke det, man selv finder meningsfuldt, ytrer frustrationen sig ofte som kritik over for andres kreative eksperimenter. Ved at give disse tanker og følelser rum og luft, leder det til en erkendelse af de virkelige årsager og dermed til en frigørelse fra begrænsende tænkemåder. Man lærer at lytte til universets hjerteslag, og mærker selv kraften i at være et skabende menneske.

Arbejde og økonomi

Det nye menneskesyn, som udvikles og udfoldes i Solbyen, har påvirket både det åndelige, det sociale og det økonomiske liv. Et vigtigt element i Solbyen er således, at der er etableret en lokaløkonomi baseret på en lokal møntfod. Det lokale pengesystem er ikke en juridisk mønt, men en social mønt. I praksis vil det sige, at når man handler i lokalpenge er det en tillidssag, idet der ikke er nogen måde, hvor man kan inddrive gæld, hvis folk ikke betaler af egen fri vilje. Dette sker dog yderst sjældent idet folk, der ikke overholder deres forpligtelser mister deres indflydelse, sociale status og bliver symbolsk set sat uden for det gode selskab.

Der er i Solbyen mange forskellige typer af økonomisk aktivitet. Virksomheder kan være privatejet, være ejet af fællesskabet eller en kombination heraf. Der er en fleksibel balance mellem det lokale pengesystem og det nationale og globale pengesystem, hvilket skaber en frihed til at vælge den model for sit arbejdsliv eller sin virksomhed, der passer bedst til det aktuelle behov.

Lokaløkonomien stimulerer den lokale virkelyst fordi marginalskatten er 0%. Når man har ydet sit påkrævede bidrag til fællesskabets aktiviteter (en slags "skat" i form af et antal ugentlige arbejdstimer), så kan man drive liberalt erhverv for egen regning inden for lokaløkonomiens rammer. Arbejdet i lokaløkonomien lønnes i lokalpenge, og her træffes beslutninger i fællesskab, og produktionsmidlerne ejes i vid udstrækning i fællesskab. Med lokalpengene kan man købe madvarer og basale livsfornødenheder, og det giver således god mening for beboerne at arbejde i lokaløkonomien. Det er endvidere sådan, at fællesskabet ejer boligerne, fordi de er bygget i fællesskab. Derfor betales en del af huslejen i lokalpenge. Det skaber efterspørgsel efter lokalpenge, hvilket skaber en velfungerende lokaløkonomi.

En almindelig familie har dog også brug for ting, som ikke kan fås lokalt. Derfor har beboerne typisk ca. 20 timers lønarbejde og 20 timers arbejde i lokaløkonomien om ugen. I Solbyens økonomiske system kan det bedst betale sig at indrette sig sådan for en familie. I nogle familier har den ene forælder dog heltids lønarbejde, mens den anden arbejder på heltid i lokaløkonomien. Endelig er der nogen, som kun arbejder lokalt, eller kun har lønarbejde. Hermed mister de dog nogle væsentlige fordele, hvorfor der er få, som vælger denne model. Virkningen heraf er, at lokalsamfundet ikke længere blot er en soveby, men at der er et vitalt lokalt liv.

Kredsløb og økologi

Børn og unge har optimale betingelser for at udvikle sig og de vil i tilgift til den almindelige skolegang lære meget om natur, dyr og økologi gennem en delagtighed i fællesskabets egen produktion af mad og basale livsfornødenheder. Tilknyttet fællesskabet vil være et eller flere landbrug, som producerer til lokalt forbrug. Dette gør, at man ved, hvor tingene kommer fra, og det skaber en bedre økonomi for den lokale landmand, som dyrker sin jord med respekt og omsorg for jordens naturlige kredsløb.

Konkrete fordele

Der er mulighed for fællesspisning i hverdagene og familierne sparer derfor en masse tid på madlavning og opvask. Nogle gange om måneden skal man så lave mad til hele fællesskabet sammen med et lille hold, men samlet set er det en stor tidsbesparelse. Også på en række andre områder giver fællesskabet den slags kontante fordele. Både børn og voksne oplever, at behovet for fjernsyn og passiv underholdning falder drastisk på grund af det menneskelige fællesskab og det fælles engagement i kreative og skabende projekter.

Kreative projekter

I fællesskabet er der løbende uformelle diskussioner om nye ideer og projekter. De mest interessante idéer kommer oftest i fælles meditationer, hvor der opstår indtryk af, hvor "energien" bevæger sig hen. I starten er disse idéer løse og abstrakte, men efterhånden tager de mere form. Når man har prøvet det nogle gange så ved man af erfaring, at de forskellige deltagere i gruppen normalt modtager inspiration om forskellige delaspekter af et projekt. Man er derfor blevet gode til virkelig at lytte til hinanden, og det skaber en respektfuld og tillidsfuld atmosfære, som gør det muligt at dele disse flygtige meditative indtryk uden, at der er nogen, som kritiserer én eller synes, det er skørt. Det ER tit skørt set fra et konventionelt perspektiv, men kun indtil man erkender, at det måske alligevel ikke var så skørt, hvorefter man går ud og realiserer det.