Forside
Solby-21 Vision
Livet i en Solby
Alliancepartnere
Livets Universitet
Download pdf
Støt initiativet
Kontaktinfo
Link til Solby21.dk
Nyheds-Emails
|
|
Potentielle alliancepartnere
Solby-21 visionen er i sin kerne ikke en politisk vision som sådan, men en kulturel og åndelig vision,
der vil have afsmittende effekter på det politiske og økonomiske liv.
Af denne grund kan visionen ikke passes ind i traditionelle kategorier,
som at være f.eks. højreorienteret eller venstreorienteret.
Inden for de fleste dele af samfundet vil der være grupper hvis mål og interesser
flugter med dele af visionen. Jo mere de pågældende grupper tænker universelt,
jo mere vil de genkende de muligheder visionen rummer for at bringe nyt liv og
vitalitet til de aktiviteter, de selv er optaget af.
Blandt de grupper, som på
naturlig vis vil have et interessefællesskab med den præsenterede vision, er:
- Højskolebevægelsen og uddannelsesinstitutioner med et holistisk tilsnit.
- Andelsbevægelsen, herunder de foreninger, der repræsenterer mindre landbrug og visionen om produktion med respekt for naturen.
- Præster med et universelt livssyn. Åndeligt søgende mennesker samt esoteriske og åndsvidenskabelige grupper og foreninger af enhver art.
- Forskere, politikere, kunstnere og erhvervsfolk, der ser en værdi i etableringen af kreative og nyskabende miljøer.
- Holistisk og universelt tænkende politikere i alle partier.
- Økosamfundsbevægelsen, kvindebevægelsen og grupper der arbejder for en større sammenhæng i familielivet og lighed mellem kønnene.
- Antiglobalister, der evner at tænke i åndelige baner og pro-Europæiske grupper, som finder EU's neoliberalistiske tendenser problematiske.
- Grupper som ønsker at værne om og forfine Danmarks nationale særpræg ud fra en universel og åndelig forståelse.
- Humanitære organisationer og bistandsorganisationer, der gerne ser Danmark som en progressiv kraft på den internationale scene.
- Arbejdsløse og marginaliserede grupper der ønsker at bruge sig selv bedre.
|